Velkommen til Husmanns Vinstue

 

Her får De serveret en god dansk frokost. Vi serverer mad og drikkevarer af høj kvalitet i vores stemningsfulde lokale, hvor gæsten er i centrum og hvor historie og nutid mødes. Husmanns Vinstue er på en gang en levende frokostrestaurant med sans for kvalitet og en del af det kulørte Københavns historie. Vi har adresse på Larsbjørnsstræde 2 og er en integreret historisk og nutidig aktør i det helt unikke kvarter kendt som Pisserenden.

Billedet forestiller Husmanns Vinstue

Husmanns Vinstue som her så ud i 1948. Du vil opleve at ikke meget har ændret sig.

”Ålen er ristet på Husmanns, hvilket man ikke oplever mange steder. Og denne dag var den bestemt ristet med en vis voldsomhed på panden. Det giver god karakter og en mere dyb smag, når ålekødet får lidt varme. Med lun røræg og purløg er der ikke meget andet at gøre end at sige ja tak. En absolut evergreen, som også har været længe på kortet.” ~ Adam Prices anmeldelse på politiken.dk

Husmanns Vinstue er en hyggelig kælderrestaurant, som blev grundlagt i de gode gamle dage, nærmere bestemt i 1888. I de 125 år der siden er gået, er det lykkedes at skabe respekt om navnet og vinde ry for at servere god dansk frokost i en hyggelig atmosfære.

Billedet forestiller Husmanns VinstueHusmanns Vinstue i 1948. Dengang som nu står borde og betjening klar til at tage godt imod vores gæster.

 

Lis og Leif forbereder et generationsskifte, og sønnen Johnni Frost er derfor nu medindehaver. En overdragelse af Husmanns Vinstue fra far til søn falder helt i tråd med Vinstuens historie, idet den oprindelige familien Husmanns ligeledes overdrog Vinstuen fra far til søn.